Sådan tilpasser du din kapsun

Sådan tilpasser du din kapsun

20

SEPTEMBER, 2016

Sådan tilpasser du din kapsun

Jeg eeeelsker kapsunen! Så er det sagt! I mine øjne er den uden sidestykke det bedste redskab til at få den maksimale positive effekt ud af din longetræning.

I mit blogindlæg: “Derfor bruger jeg kapsun til longering”, kan du læse, hvorfor jeg er så begejstret for kapsunen. 

Ligesom med alt andet udstyr, er det dog vigtigt, at den er indstillet hensigtmæssigt.

Her får du mine råd til, hvordan du tilpasser kapsunen til din hest.

 

Nakkestykket:

Nakkestykket bestemmer, hvor højt eller lavt næsestykket sidder på hestens næseryg. Jo tættere næsestykket kommer på hestens næsebor, jo større påvirkning har kapsunen. Kommer den for langt ned, risikerer du at genere hestens vejrtrækning ved at klemme på næseborenes brusk.

Dog er det også vigtigt, at den ikke sidder for højt, da der lige under hestens kindben er et hul i hestens kranie, hvor blodårer og nerver til bl.a. hestens næse og mule kommer ud.

Det er derfor mest hensigtsmæssigt at indstille nakkestykket, så næsestykket er placeret 2-3 fingre under hestens kindben.

Næsestykket:

Næsestykket skal være spændt nok til, at kapsunen ligger stabilt, når der kommer signaler fra longetovet.

Samtidig må den heller ikke spændes for hårdt, da det er vigtigt, at hesten kan flytte underkæben til siderne, op/ned og frem/tilbage under træningen. Forhindres dette, vil hesten automatisk spænde i kæbeled og nakke.

Hvis du mærker efter på dig selv, kan du også mærke spænding i dit kæbeled, hvis du bider tænderne sammen – også selvom du ikke bider ret hårdt 🙂

Spænd derfor næsestykket, så du stadig kan få 1-2 fingre ind mellem rem og hestens næseryg.

Kæberemmen:

Kæberemmen sørger for stabilitet af kapsunen, når der kommer påvirkning fra longetovet. Den forhindrer samtidig kapsunen i at glide op i hestens øjne, hvis kapsunen skulle flytte sig under træningen. Den skal derfor være spændt strammere, end hvis det havde været på et hovedtøj.

Spænd den, så du kan få 1-2 fingre (på højkant) ind mellem remmen og kanten på hestens underkæbe.

Vær samtidig opmærksom på, at remmen ligger henover hestens kind/underkæbe, og ikke helt oppe ved hestens hals/strube. Det kan let blive ubehageligt for hesten, hvis der ligges pres her. En god retningslinje er, at kæberemmen omkring samme højde som hestens øje.

Pandebånd:

Langt de færreste heste har reelt brug for et pandebånd for at kapsunen ligger hensigtsmæssigt. Så med mindre din hest er én af dem, vil jeg anbefale dig at tage pandebåndet af kapsunen.

Vælger du at beholde det på, så sørg for, at det har den rette længde, så det ikke risikerer at trække nakkestykket frem og klemme bag/ind på hestens ører. Det er for det første ubehageligt for hesten, men det skaber også nogle uhensigtsmæssige spændinger i både nakke og kæbe.

 

…fortsættes længere nede på siden ⇓

Relateret Blogindlæg

Video: Test din hest for ømhed i ryggen

Relateret Blogindlæg

Giv skadede heste en chance

Relateret Blogindlæg

Næsebåndets påvirkning

Næsebånd-tema: 2 af 4

Kapsunens ringe:

Den midterste ring

Anvendes primært til longering. Under longering er det vigtigt med hyppige volteskift, så for at undgå at skulle flytte longen hele tiden, er det mest hensigtsmæssigt at anvende den midterste ring.

Det er samtidig den ring, der har den mest direkte kontakt til hestens næseryg, og derfor leverer den de klareste signaler fra longen.

De to sideringe

Tages i brug, hvis du vil lave arbejde for hånd, eller hvis du ønsker at anvende kapsunen som hovedtøj.

Jeg bruger fx kapsunen til at indlære tøjlesignaler på unge heste eller omskolingsheste, så de lærer at følge tøjlernes anvisning, inden og imens de (gen)introduceres til biddet.

Hvilken kapsun skal du vælge?

Der findes mange designs indenfor kapsuner, men i store træk kun to “grund-modeller”:

Hvis du eller din hest er begyndere i brug af kapsun/longetræning:

Bør du vælge en model med bred anlægsflade og god postring.

Disse typer kan godt se meget voldsomme ud, men lad dig ikke skræmme. De er faktisk meget behagelige for hesten, idet de fordeler trykket fra longen på et stort stykke af hestens næseryg.

Denne fordeling sikrer, at din hest ikke finder kapsunen ubehagelig i starten, hvor hest eller træner lige skal “finde melodien”, og hvor man stadig laver småfejl. Det er med andre ord en meget “tilgivende” model.

Til gengæld er den svær at lave fine signaler med, og når hest og træner er fortrolige med kapsun og longering, anbefaler jeg at skifte modellen ud.

Hvis du og din hest i forvejen er godt bekendt med kapsun/longetræning:

Kan du med fordel anvende en kapsun med en mindre anlægsflade over næseryggen.

Denne type kapsun er lidt “skarpere” og bør derfor først anvendes, når signalerne er på plads. Til gengæld er den meget bedre til at sende fine signaler i, og både hest og træner oplever en bedre kontakt.

Næsebåndets påvirkning

Næsebåndets påvirkning

08

November, 2016

Mette Schmidt Thinggaard

Ejer af Gudumgård

Næsebåndets påvirkning

Afsnit 2 af 4 om næsebånd

Dette indlæg omhandler næsebåndet og dets påvirkning af din hest set fra en fysiurgisk synsvinkel- altså hvad der helt konkret sker i din hests krop, når du rider med og uden næsebånd.

Når din hest bevæger sig i en stærk, afslappet og hensigtsmæssig samling og bæring, arbejder den fra en aktiv bagpart, igennem en løsgjort overlinje, og søger positivt frem til din hånd – i daglig tale går den “til biddet”, eller “i holdning”.

Men hjælper eller vanskeliggør næsebåndet i virkeligheden muligheden for at opnå denne ønskede holdning?

Hestens kæbe og kæbeled

Kæbeleddet er et af de mest aktive led i din hests krop. Massive muskler bevæger underkæben, som næst efter bækken og skulderblade, er den største knogle i hestens krop -og nej, hestens kranie er ikke én stor knogle, men består af mange mindre stykker 🙂

Hestens underkæbe bliver ikke blot brugt til at tygge med, men har en stor og afgørende betydning for hele dens bevægelsesmønster, balance og koordinering.

Når du beder din hest om at gå i holdning, har den rent fysisk brug for at lade underkæben glide en smule frem og ned. Dette skaber plads omkring hestens strube, åbner dens luftvej, sikrer god blodforsyning til hovedet, og gør det lettere for hesten at sluge det spyt, som den kontinuerligt producerer under ridning.

Ligeledes når du beder din hest stille sig i nakken, bøje sig på volten eller foretage en vending, bevæger hesten underkæben fra side til side. Det har stor betydning for dens balancen, og dermed afgørende for, om den kan bruge resten af sin krop løsgjort og koordineret.

Et gab løsner spændinger ikke blot i hestens kæbeled, men i hele dens krop. Samtidig bliver der frigivet beroligende og glædesgivende hormoner. Mærk selv den behagelige og afslappede fornemmelse du får, når du gaber. Du kan også bruge et “godt gab”som en glimrende indikator på, hvor fri din hest er i dens kæbeled. Jo større gab – jo større bevægelighed i leddet.

Når hesten får næsebånd på..

Når din hest får næsebånd på, begrænses størstedelen af de kontinuerlige justeringer din hest foretager med sin kæbe. Det vil sige, at din hests balance og koordinering forringes – og påvirker dermed hele dens bevægelsesmønster i negativ retning. En begrænsning af kæbens bevægelser giver spændinger i og omkring hestens kæbeled – og disse spændinger vil brede sig som ringe i vandet til alle andre dele af hestens krop.

Prøv selv at bide tænderne sammen (det behøver ikke være særlig hårdt) og mærk hvor hurtigt det begynder at føles ubehageligt i dit kæbeled og i dine kinder. Fortsætter du længe nok (de fleste heste har jo spændt næsebånd i en time eller mere under træning) vil du også begynde at spænde i nakken, herefter skuldrene og sådan fortsætter spændingerne igennem din krop.

Et næsebånd forhindrer også din hest i at gabe, og derfor mister den en vigtig måde at frigive spændinger på. Sensitive heste bliver mere sensitive- “trodsige” heste bliver mere trodsige, osv. Det vil der komme en mere dybdegående forklaring på i næste indlæg 🙂

…fortsættes længere nede på siden ⇓

En klog mand sagde engang:

“Den dag, du er dygtig nok til at bruge hjælpemidler korrekt –

                          er du også dygtig nok til at kunne undvære dem”

Relateret Blogindlæg

Næsebåndets historie

Næsebånd-tema: 1 af 4

Relateret Blogindlæg

Hestens (og rytterens) ømme punkt

Relateret Blogindlæg

Giv skadede heste en chance

Hvilke ulemper kan ridning med næsebånd give?

Pga. den begrænsende effekt næsebåndet har for de bevægelser, som din hest har behov for at lave under ridning, skaber næsebåndet spændinger og kan give problemer med bl.a.:

  • modvilje og modstand i ridningen – hesten virker stædig, sløv, usamarbejdsvillig
  • modvilje mod at gå på volter – kikker udad i hjørnerne/gør volterne firkantede
  • modvilje mod at stille sig/bøje sig – slår meget med hovedet/bærer hovedet skævt
  • dårlig balance – hesten falder ind eller ud over skulderen, når du rider volter
  • mangelfuld koordinering – hesten snubler meget/træder forkert
  • manglende samling og bæring – hesten falder på forparten/virker tung på biddet
  • slitage på led – din hest bliver mere disponeret for bl.a. slidgigt og kissing spine
  • overbelastning af muskler og sener – større risiko for seneskader
  • haltheder – ja, din hest kan blive halt af at gå med næsebånd, selvom det virker umuligt
  • urene gangarter – hesten virker uren, men uden at være halt, ruller, går krydsgalop
  • adfærdsproblemer – stress, aggression, nervøsitet 
  • udvikling af tandspidser – hesten “bøvler” meget på biddet under ridning
  • nedsat/manglende appetit – tendens til løs mave

Lær at afspænde kæbeleddet på din hest – for bedre præstation og større velvære

Første skridt mod en glad, samarbejdsvillig og højtydende hest starter med et afspændt kæbeled.

Den video viser dig en simpel, men særdeles effektiv teknik til at kunne hjælpe din hest til bedre præstation og større fysisk velvære gennem et afslappet og fleksibelt kæbeled.

Rigtig god fornøjelse! 🙂

Næsebåndets historie

Næsebåndets historie

01

November, 2016

Mette Schmidt Thinggaard

Ejer af Gudumgård

Næsebåndets historie

Afsnit 1 af 4 om næsebånd

Brug af næsebånd har længe været én af mine store kæpheste.

Og nej, de følgende indlæg er ikke plastret ind i “skræmmebilleder” af heste med skader i munden, blodigt skum i hele fjæset, eller ryttere der hiver sanseløst i tøjlerne, som gjaldt det livet selv.. Sådanne billeder har vi vist alle sammen set nok af på det sidste (hvis ikke, så kan du bare google Andreas Helgstand.. ja undskyld, det var lige et surt opstød – jeg lover, at det er det første og sidste i denne række indlæg).

Næsebånd er IKKE noget, Fanden har skabt.. faktisk blev de standardiseret med et særdeles ærligt og velmenende formål for øje. 

Mit mål med disse indlæg er ikke at presse noget ned over hovedet på dig. Jeg ønsker blot at skabe opmærksomhed omkring brugen af næsebånd, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med brug af næsebånd, og i sidste ende forklare, hvorfor jeg mener, at ALLE kan lære at ride uden næsebånd 🙂

Vi vil igennem måneden komme omkring emner som:

Næsebåndets oprindelige formål

Hvad næsebånd bruges til i dag

Hvad sker der i hestens krop, når den rides med næsebåndet – set både fra den fysiurgiske og fra den adfærdsmæssige synsvinkel

Hvorfor jeg påstår, at ALLE kan lære at ride uden næsebånd

Og HVORDAN du kan lære at ride uden næsebånd

Hvordan startede det for mig?

Ligesom rigtig mange andre ryttere startede jeg min ridekarriere på den lokale rideskole. Jeg blev her præsenteret for næsebånd i alle former, farver og kombinationer, og stillede ikke spørgsmålstegn ved, at de sad på hovedtøjet.. sådan så et hovedtøj jo bare ud.

Spørgsmålene kom først, da jeg i mine sene teenageår fik en underviser som ved min allerførste lektion kikkede på mig, og kikkede på min hest, og spurgte:

“Hvorfor i alverden rider du med næsebånd?”

Jeg sad himmelfalden et langt øjeblik og svarede så: “Øh, jamen, det har jeg lært, at jeg skulle.”

Hun nikkede: “Nå da. Hvorfor?”

“For bedre at kunne styre min hest.” svarede jeg.

“Jamen, er du da ikke dygtig nok til at kunne styre din hest uden næsebånd?”

“Øhm, jo, det tror jeg da nok..”

Jeg red min 6 års hoppe, som (efter min vurdering i hvert fald) var rimelig velopdragen.

“Godt. Hvorfor har du så næsebånd på?” ville hun vide.

Jeg tænkte lidt..

“Øh, det ved jeg ikke?”

“Skal vi så ikke bare tage det af?”

Det blev min første lektion uden næsebånd – og gæt selv: Selvfølgelig havde jeg ikke vanskeligheder ved at “styre” min hest, selvom den ikke havde næsebånd på.

Alligevel var jeg ikke solgt fra første færd – vaner kan være svære at bryde. Jeg skulle først “akklimatiseres” til ikke at føle behovet for at bruge næsebåndet. Men som tiden gik, og jeg så og mærkede den positive forandring på min hest og vores træning, valgte jeg oftere og oftere at lade næsebåndet blive i sadelrummet. Kun, hvis jeg skulle til stævne, eller skulle ride en ny rute, fandt næsebåndet vej tilbage til min hests hovedtøj.

Jeg begyndte til sidst at reflektere over dette behov for at anvende næsebåndet ved “særlige lejligheder”. Det gik op for mig, at jeg brugte næsebåndet som en form for sutteklud, når jeg var usikker på den situation, jeg og min hest befandt os i. Men det var ikke andet end falsk tryghed. Hvis min hoppe blev bange for noget, undveg hun jo uanset om hun havde næsebåndet på eller ej. Altså havde næsebåndet ingen reel indflydelse på min evne til at “styre” min hest.

Giv det videre..

Da jeg selv blev træner og underviser, begyndte jeg at spørge mine elever om, hvorfor de anvender næsebånd. Ikke nødvendigvis for at få dem til at tage det af.. men for at sætte tanker i gang i hovedet på dem. Vi gør mange ting i vores hverdag uden at tænke over det. Og jeg oplever, at det samme gælder for brugen af næsebånd.

Nogen af dem skal lige tænke lidt – ligesom jeg skulle. Og svarer så i stil med, hvad jeg gjorde: “Det ved jeg faktisk ikke”, “Fordi det gør alle andre”, “Fordi det sad på hovedtøjet, da jeg købte det”, osv.

Andre svarer mere konkret: “Det er så min hest ikke åbner munden”, “Det er så jeg bedre kan holde den”, “Ellers går den konstant og tygger på biddet og bliver ukoncentreret”, osv.

Men det er ikke begrundelser.. det er undskyldninger. Præcis ligesom min grund var. Det ændrer dog ikke på, at vi som ryttere bør se ind bag ved – hvorfor åbner din hest munden? Hvorfor har du svært ved at holde den?

I min optik har jeg ikke til dags dato hørt en valid grund til at bruge næsebånd.Og ja, jeg ved godt, at jeg provokerer mange, når jeg siger sådan. Du sidder måske og ryster på hovedet, kalder mig “hippie” og har en skudsikker grund til at ride med næsebånd. Og hvis du har lyst til at ride med næsebånd, så er det dit valg. Et valg som hverken er mere rigtigt eller forkert end mit valg om ikke at ride med næsebånd.

Hvis du endnu ikke har klikket væk, så vil jeg gerne have lov til at forklare dig, hvorfor jeg mener, at ALLE kan lære at ride uden næsebånd. Om alle vil ride uden næsebånd er op til den enkelte rytter. Mit ønske er blot at få dig til at reflektere over, hvorfor du rider med næsebånd – og give dig nogle løsningsmodeller til, hvordan du kan undvære det, hvis du ønsker det.

Du vil med ret stor garanti opdage, at det er dig, der har brug for næsebåndet.. ikke din hest.

Men lad os starte ved begyndelsen 🙂

…fortsættes længere nede på siden ⇓

En klog mand sagde engang:

 

“Den dag, du er dygtig nok til at bruge hjælpemidler korrekt –

                          er du også dygtig nok til at kunne undvære dem”

Relateret Blogindlæg

Næsebåndets påvirkning

Næsebånd-tema: 2 af 4

Relateret Blogindlæg

Hestens (og rytterens) ømme punkt

Relateret Blogindlæg

Video: Test din hest for ømhed i ryggen

Næsebåndets plads i historien

Næsebånd blev standardiseret af millitæret.

At ride heste i krig går flere tusind år tilbage i historien hos stort set alle folkefærd. Fra de romerske krigere til indianerne. Fra middelalderen til vikingerne. Fælles for alle folkeslag var, at en god krigshest kunne være forskellen på liv eller død – forskellen på at vinde eller tabe krigen. Derfor var krigsheste meget eftertragtede og højt skattede.

Omkring den tid, hvor næsebåndet blev standard på millitærets hovedtøjer, red de med stangbid – det var nødvendigt for at bruge mindst muligt opmærksomhed på at styre hesten, samt holde kontrol over den midt i krigsvanviddet. Når en soldat skulle undvige en kanonkugle, geværkugle, en bajonet eller et sværd var det af afgørende betydning, at hesten drejede uden tøven. Men midt i kampens hede havde rytterne ikke altid indføling med, hvor kraftig påvirkning de gav i tøjlerne, og de oplevede at lave store skader på hestenes munde og kæber – i værste fald trak de kæben af led på hesten, eller ligefrem brækkede underkæben. Desperate efter at finde en måde at beskytte deres heste på, ledte de efter en form for stabilisator, der kunne hjælpe med at fordele trykket fra tøjlerne på hele hestens hovede, og ikke blot på den skrøbelige underkæbe. Løsningen blev næsebåndet. Spændt så fast, at det “låste” underkæben mod kraniet, og derfor i langt de fleste tilfælde kunne forhindre skade på kæbe og kæbeled.

Altså blev næsebåndet standardiseret for ikke at skade hesten, når man red i krig.

Nu ved jeg ikke ret meget om moderne krigsførelse.. men jeg kan med sikkerhed sige, at ingen af de ryttere jeg kender og arbejder med, rider i krig på deres heste. Og indtil jeg en dag får en tilsvarende forklaring, som den millitæret kom med, vil jeg hårdnakket påstå, at ALLE kan lære at ride uden næsebånd.

I mit næste blogindlæg vil jeg forklare dig, hvordan næsebånd påvirker hestens krop, læs med her:

Share This

Har du et spørgsmål som ikke er på listen?

Du vil modtage en notifikationsmail når dette spørgsmål er blevet besvaret eller opdateres!

+ = Er du Mennekse eller en Spambot?