Fysisk afbalancering

Oplever du, at din hest:

 

  • Er begyndt at “bøvle” med øvelser, som den let har kunnet før?
  • Virker modvillig og “på tværs” i træningen?
  • Ikke vil bøje sig korrekt på volten – særligt til den ene side?
  • Har svært ved at gå i holdning/til biddet?
  • Skyder skulderen eller falder ind over indvendige forben?
  • Er svær at springe an i galop?
  • Foretrækker den samme galop uanset hvilken volte du rider?
  • Udviser gjordkrampe eller tegn på ubehag under opsadling, eller ved opstigning?
  • Hænger på biddet, eller i den ene tøjle?
  • Virker, som om den gerne vil “af med dig”, når du rider?

Symptomerne kan være mange..

 

Rigtig mange ryttere oplever – ligesom du – at deres hest pludselig ikke yder optimalt eller ændrer adfærd i træningen. Det kan der være mange forskellige årsager til.

Men fælles for dem er, at fysisk afbalancering kan hjælpe dig med at genopnå:

  • En glad og motiveret træningspartner
  • Træning, der føles let og ubesværet
  • Indlæring af nye øvelser uden “skænderier” og konfliktadfærd

Samt en hest der:

  • Reagerer for fine, bløde signaler
  • Er smidig og løsgjort
  • Arbejder koncentreret og målrettet
  • Udstråler overskud – både fysisk og mentalt
  • Og som udnytter sit fulde potentiale

“Alle gange har mine heste været mærkbart bedre”

 

“Jeg har gennem det sidste år brugt Mette til afbalancering af mine heste, både forebyggende og når der var problemer ved arbejde. Mette arbejder meget seriøst og kommer igennem hele hesten ved en afbalancering. Hun er meget passioneret omkring sit arbejde og giver sig god tid til at få løst alle de problemer, hesten måtte have. Alle gange har mine heste været mærkbart bedre efter afbalancering, og jeg kan kun give Mette mine varmeste anbefalinger.”

Dyrlæge og tidl. landsholdsrytter Margit Ørum

Hvad er en fysisk afbalancering?

En fysisk afbalancering..

 

..er en komplet gennemgang af din hest med fokus på hæmninger og begrænsninger i bevægelsesapperatet.

Igennem ganganalyse og palpation (mærke hestens krop igennem) forsøger jeg at finde ind til årsagen til de udfordringer, du oplever med din hest – således at vi får fat om selve årsagen til problemerne, og ikke kun laver symptombehandling.

I samarbejde med dig kobles dine observationer og oplevelser sammen med, hvad jeg finder i din hests krop under min gennemgang, og du vil få mit bud på, hvad der skal til for at få din hest tilbage i optimal form.

Herefter skræddersyes terapien efter din hests specifikke problemstillinger – så den får det mest optimale resultat af afbalanceringen.

 

Hvis du selv vil bidrage til et optimalt resultat:

 

Er jeg gerne behjælpelig med at vejlede og rådgive i øvelser på staldgangen, og igennem jordarbejde og ridning, der kan:

  • Øge effekten af afbalanceringen
  • Give din hest større smidighed og løsgjorthed
  • Bedre balance og koordinering
  • Øge dens præstation og ydeevne
  • Nedsætte risikoen for nye spændinger/ubalancer
  • Og optimere den generel velvære

“Marcus er en helt anden hest at ride”

 

“Vi er ovenud tilfredse – efter allerede 4 afbalanceringer og lidt longetræning var der en mærkbar forskel på Marcus’ spændinger og udfordringer omkring skuldrene. Marcus er en helt anden hest at ride. Fedt, med en tværfaglig tilgang, som bare virker!”

Marianne Frederiksen

Pris:

 

600 kr. + kørsel

Kørsel indenfor:

  • 10 km – gratis
  • 20 km – 50 kr.
  • 30 km – 100 kr.
  • 40 km – 150 kr.
  • 50 km – 200 kr.
  • 60 km og derover – kontakt for tilbud

Ved 3 eller flere heste på samme adresse er kørslen gratis (indenfor 60 km)

Startadressen er:

Præstegårdsvej 10, 7620 Lemvig

Alle priser er inkl. moms.

“Blevet min dejlige ridehest igen”

 

“Efter min hest var meget syg, trampede han så meget med bagbenene, at smeden konstaterede blødninger i baghovene. Hele hans bevægelsesmønster var ændret, men han var ikke halt. Jeg frygtede, at han aldrig ville komme til at gå normalt igen. Allerede efter Mettes første besøg blev han markant bedre gående. Efter 3 gange fungerede han atter normalt, og er blevet min dejlige ridehest igen. Jeg giver Mette min varmeste anbefaling.”

Katja Jensen

Har du lyst til at vide mere?

Få råd, tips og inspiration direkte i din indbakke

Hvornår må din hest ikke afbalanceres?

Før og efter præstation

Når din hest afbalanceres, kan du opleve nedsat præstation og ydeevne i dagene efter, fordi hestens krop arbejder og restituerer. Derfor anbefales det, at din hest ikke afbalanceres senere end 4 dage før stævne/kåring/konkurrence, med mindre hesten har modtaget regelmæssige afbalanceringer (1 gang pr. 1-2 uge) i min. 2 mdr. Det anbefales ligeledes at vente 2-3 dage efter præstation, inden din hest afbalanceres, da dens krop har brug for at restituere i sit eget tempo

Ved tilskadekomst og sygdom

Hvis din hest er skadet eller syg – akut eller kronisk – eller hvis du har mistanke om sygdom/skade, må din hest ikke afbalanceres, med mindre der foreligger skriftlig godkendelse fra hestens dyrlæge

Ved drægtighed

Såfremt din hoppe er i fol eller lakterer, anbefales det at vente med at afbalancere den til mindst tre mdr. efter foling

Dyrlægens bord

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg hverken må diagnosticere eller “behandle” din hest – det er en opgave for en faglært dyrlæge. Uanset hvilken udfordring du oplever med din hest, anbefales det altid at konsultere din dyrlæge, inden din hest afbalanceres.

Share This

Har du et spørgsmål som ikke er på listen?

Du vil modtage en notifikationsmail når dette spørgsmål er blevet besvaret eller opdateres!

+ = Er du Mennekse eller en Spambot?