3

Marts, 2017

Mette Schmidt Thinggaard

Indspænding giver spændinger

Indspændinger og hjælpetøjler – vi kender dem alle sammen, og de er mere populære hos nogle ryttere og trænere end hos andre.

Langt de fleste af os anvender disse hjælpemidler i bedste mening, eller som “det mindste af to onder” – men tager vi sort/hvide briller på, findes der ingen former for indspændinger eller hjælpetøjler, der ikke i større eller mindre grad skaber negativ spænding i hestens krop.

Dette blogindlæg hører under “longering”, og vi vil derfor kun koncentrere os om de typiske former for indspænding, der anvendes under longetræning 🙂

Er jeg fan af indspændinger og hjælpetøjler – Nej.

Vil jeg forsøge at overbevise dig om, at de er “slemme” at bruge – Nej, heller ikke..

Men jeg vil forklare dig, hvad der fysisk sker i hestens krop, og hvordan det påvirker dens motivation, adfærd og bevægelsesmønster.

 

Hvorfor løfter hesten hovedet?

Hjælpetøjler og indspændinger har alle sammen til formål at “hjælpe” hesten med at sænke hovedet, så hesten kan styrke ryg og overlinje.. så langt, så godt..

Men hvorfor har din hest behov for at løfte hovedet?

Der kan være flere grunde – dem jeg oftest støder på er:

  • Undvige adfærd – hesten har smerter i mund eller tænder. Enten pga. et fysisk problem eller fordi den rides med hård tøjlekontakt og/eller i uhensigtmæssig holdning/samling
  • Stress – når en hest er nervøs, usikker eller utryg ved en situation, eller simpelthen er generelt stresset, er dens naturlige adfærd at indtage en “alarm”-postitur. Den spænder op i kroppen, løfter hovedet og spiler øjne og næsebor op
  • Dårlig balance/manglende styrke -hesten bruger hoved og hals som balancestang, og hvis den mangler styrke og balance, vil den have større behov for at flytte hovedet op og ned, samt til siderne for at kompensere for sit og rytterens ændrede balancepunkt. Det er hårdt arbejde for en hest at bære både sig selv og sin rytter i balanceret ligevægt, og ingen hest er fra naturens side født med disse evner. Det skal læres.. og det tager tid!

Så når din hest har behov for at løfte hovedet, er det ikke fordi den er fræk, doven, stædig eller umulig – den gør det, fordi den er nødt til det. Og det er helt okay, at din hest løfter hovedet – særligt når vi arbejder i longen.

Jo stærkere din hest bliver – jo mere løsgjort og smidig den bliver – jo bedre dens balance og koordinering bliver – jo mere sikker den bliver på sig selv.. jo længere tid vil den kunne arbejde med sænket hoved/hals og løftet overlinje. Og den vil gøre det helt af sig selv.

Så i stedet for at se det som et problem, at din hest løfter hovedet under træningen, så accepter, at den blot “fortæller” dig om sin nuværende træningsform.

…fortsættes længere nede på siden ⇓

Tegn på, at din hest arbejder hensigtsmæssigt i longen

  • den stiller sig i nakken til indvendig side
  • den bøjer igennem hele kroppen til indvendig side
  • den holder skuldrene “på linje” og falder hverken ind eller ud af volten
  • dens indvendige hofte trækkes frem
  • dens indvendige bagben lander på det spor, som det udvendige benpar tegner (træder lidt skråt frem og ind under)
  • begge baghove træder op til eller op foran det spor, som forhovene laver
  • den bærer hovedet, så halsen er vandret eller der under
  • longetovet er løst, eller med en let, guidende kontakt

Følgevirkninger af indspænding og hjælpetøjler

Vi har konkluderet, at når din hest er stærk, afslappet og løsgjort tilstrækkeligt, vil den af sig selv sænke hoved/hals og løfte overlinjen. Og når den ikke er, vil den løfte hovedet.

Så når du har behov for at bruge en indspænding eller hjælpetøjle til at få din hest til at sænke hovedet, beder du den faktisk om at indtage en holdning/bæring, som den endnu ikke er klar til.

Når din hest bliver bedt om at bevæge sig på en måde, som den ikke er i stand til, vil den ikke kunne arbejde hensigtsmæssigt. De muskler, som skal udføre samling, sideførelse, og bæring vil ikke kunne klare opgaven, og derved belastes sener, led og knogler. Det øger risikoen for slitage og overbelastninger – med skader til følge.

De skader, jeg oftest observerer er:

  • overbelastning af sener og ledbånd – typisk på de dybe bøjesener og gaffelbånd
  • skader og frakturer på griffelben og hovseneben
  • forvridninger og forstuvninger af kodeled
  • slidgigt (spat)
  • ledmus
  • kissing spine

Back to basic

Min løsning til dig er derfor: Start din hest “forfra” i longen.

Begynd at vægte afslappethed, takt, og god bøjning til begge sider, i stedet for at fokusere på positionen af din hests hoved.

Fokusér på, at bagbenene træder godt frem og ind til hestens tyngdepunkt, i stedet for om den går “til biddet”.

Giv din hest tid og plads til at udvikle sig. Når den er klar, så kommer hoved/hals position helt af sig selv. Med andre ord er en god hovedposition ikke et mål i sig selv, men et resultat af grundig og hensigtmæssig træning.

En klog mand sagde engang..

“Den dag, du er dygtig nok til at bruge hjælpemidler korrekt –

                          er du også dygtig nok til at kunne undvære dem”

Relateret Blogindlæg

Giv skadede heste en chance

Relateret Blogindlæg

Test din hest for ømhed i ryggen – VIDEO

Tidligere Blogindlæg

CASE: Santini Vejleby – Træningsindblik

Video 2 af 4

Har du lyst til at vide mere?

Få nyheder, råd, tips og inspiration direkte i din indbakke

Share This

Har du et spørgsmål som ikke er på listen?

Du vil modtage en notifikationsmail når dette spørgsmål er blevet besvaret eller opdateres!

+ = Er du Mennekse eller en Spambot?