01

November, 2016

Mette Schmidt Thinggaard

Ejer af Gudumgård

Næsebåndets historie

Afsnit 1 af 4 om næsebånd

Brug af næsebånd har længe været én af mine store kæpheste.

Og nej, de følgende indlæg er ikke plastret ind i “skræmmebilleder” af heste med skader i munden, blodigt skum i hele fjæset, eller ryttere der hiver sanseløst i tøjlerne, som gjaldt det livet selv.. Sådanne billeder har vi vist alle sammen set nok af på det sidste (hvis ikke, så kan du bare google Andreas Helgstand.. ja undskyld, det var lige et surt opstød – jeg lover, at det er det første og sidste i denne række indlæg).

Næsebånd er IKKE noget, Fanden har skabt.. faktisk blev de standardiseret med et særdeles ærligt og velmenende formål for øje. 

Mit mål med disse indlæg er ikke at presse noget ned over hovedet på dig. Jeg ønsker blot at skabe opmærksomhed omkring brugen af næsebånd, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med brug af næsebånd, og i sidste ende forklare, hvorfor jeg mener, at ALLE kan lære at ride uden næsebånd 🙂

Vi vil igennem måneden komme omkring emner som:

Næsebåndets oprindelige formål

Hvad næsebånd bruges til i dag

Hvad sker der i hestens krop, når den rides med næsebåndet – set både fra den fysiurgiske og fra den adfærdsmæssige synsvinkel

Hvorfor jeg påstår, at ALLE kan lære at ride uden næsebånd

Og HVORDAN du kan lære at ride uden næsebånd

Hvordan startede det for mig?

Ligesom rigtig mange andre ryttere startede jeg min ridekarriere på den lokale rideskole. Jeg blev her præsenteret for næsebånd i alle former, farver og kombinationer, og stillede ikke spørgsmålstegn ved, at de sad på hovedtøjet.. sådan så et hovedtøj jo bare ud.

Spørgsmålene kom først, da jeg i mine sene teenageår fik en underviser som ved min allerførste lektion kikkede på mig, og kikkede på min hest, og spurgte:

“Hvorfor i alverden rider du med næsebånd?”

Jeg sad himmelfalden et langt øjeblik og svarede så: “Øh, jamen, det har jeg lært, at jeg skulle.”

Hun nikkede: “Nå da. Hvorfor?”

“For bedre at kunne styre min hest.” svarede jeg.

“Jamen, er du da ikke dygtig nok til at kunne styre din hest uden næsebånd?”

“Øhm, jo, det tror jeg da nok..”

Jeg red min 6 års hoppe, som (efter min vurdering i hvert fald) var rimelig velopdragen.

“Godt. Hvorfor har du så næsebånd på?” ville hun vide.

Jeg tænkte lidt..

“Øh, det ved jeg ikke?”

“Skal vi så ikke bare tage det af?”

Det blev min første lektion uden næsebånd – og gæt selv: Selvfølgelig havde jeg ikke vanskeligheder ved at “styre” min hest, selvom den ikke havde næsebånd på.

Alligevel var jeg ikke solgt fra første færd – vaner kan være svære at bryde. Jeg skulle først “akklimatiseres” til ikke at føle behovet for at bruge næsebåndet. Men som tiden gik, og jeg så og mærkede den positive forandring på min hest og vores træning, valgte jeg oftere og oftere at lade næsebåndet blive i sadelrummet. Kun, hvis jeg skulle til stævne, eller skulle ride en ny rute, fandt næsebåndet vej tilbage til min hests hovedtøj.

Jeg begyndte til sidst at reflektere over dette behov for at anvende næsebåndet ved “særlige lejligheder”. Det gik op for mig, at jeg brugte næsebåndet som en form for sutteklud, når jeg var usikker på den situation, jeg og min hest befandt os i. Men det var ikke andet end falsk tryghed. Hvis min hoppe blev bange for noget, undveg hun jo uanset om hun havde næsebåndet på eller ej. Altså havde næsebåndet ingen reel indflydelse på min evne til at “styre” min hest.

Giv det videre..

Da jeg selv blev træner og underviser, begyndte jeg at spørge mine elever om, hvorfor de anvender næsebånd. Ikke nødvendigvis for at få dem til at tage det af.. men for at sætte tanker i gang i hovedet på dem. Vi gør mange ting i vores hverdag uden at tænke over det. Og jeg oplever, at det samme gælder for brugen af næsebånd.

Nogen af dem skal lige tænke lidt – ligesom jeg skulle. Og svarer så i stil med, hvad jeg gjorde: “Det ved jeg faktisk ikke”, “Fordi det gør alle andre”, “Fordi det sad på hovedtøjet, da jeg købte det”, osv.

Andre svarer mere konkret: “Det er så min hest ikke åbner munden”, “Det er så jeg bedre kan holde den”, “Ellers går den konstant og tygger på biddet og bliver ukoncentreret”, osv.

Men det er ikke begrundelser.. det er undskyldninger. Præcis ligesom min grund var. Det ændrer dog ikke på, at vi som ryttere bør se ind bag ved – hvorfor åbner din hest munden? Hvorfor har du svært ved at holde den?

I min optik har jeg ikke til dags dato hørt en valid grund til at bruge næsebånd.Og ja, jeg ved godt, at jeg provokerer mange, når jeg siger sådan. Du sidder måske og ryster på hovedet, kalder mig “hippie” og har en skudsikker grund til at ride med næsebånd. Og hvis du har lyst til at ride med næsebånd, så er det dit valg. Et valg som hverken er mere rigtigt eller forkert end mit valg om ikke at ride med næsebånd.

Hvis du endnu ikke har klikket væk, så vil jeg gerne have lov til at forklare dig, hvorfor jeg mener, at ALLE kan lære at ride uden næsebånd. Om alle vil ride uden næsebånd er op til den enkelte rytter. Mit ønske er blot at få dig til at reflektere over, hvorfor du rider med næsebånd – og give dig nogle løsningsmodeller til, hvordan du kan undvære det, hvis du ønsker det.

Du vil med ret stor garanti opdage, at det er dig, der har brug for næsebåndet.. ikke din hest.

Men lad os starte ved begyndelsen 🙂

…fortsættes længere nede på siden ⇓

En klog mand sagde engang:

 

“Den dag, du er dygtig nok til at bruge hjælpemidler korrekt –

                          er du også dygtig nok til at kunne undvære dem”

Relateret Blogindlæg

Næsebåndets påvirkning

Næsebånd-tema: 2 af 4

Relateret Blogindlæg

Hestens (og rytterens) ømme punkt

Relateret Blogindlæg

Video: Test din hest for ømhed i ryggen

Næsebåndets plads i historien

Næsebånd blev standardiseret af millitæret.

At ride heste i krig går flere tusind år tilbage i historien hos stort set alle folkefærd. Fra de romerske krigere til indianerne. Fra middelalderen til vikingerne. Fælles for alle folkeslag var, at en god krigshest kunne være forskellen på liv eller død – forskellen på at vinde eller tabe krigen. Derfor var krigsheste meget eftertragtede og højt skattede.

Omkring den tid, hvor næsebåndet blev standard på millitærets hovedtøjer, red de med stangbid – det var nødvendigt for at bruge mindst muligt opmærksomhed på at styre hesten, samt holde kontrol over den midt i krigsvanviddet. Når en soldat skulle undvige en kanonkugle, geværkugle, en bajonet eller et sværd var det af afgørende betydning, at hesten drejede uden tøven. Men midt i kampens hede havde rytterne ikke altid indføling med, hvor kraftig påvirkning de gav i tøjlerne, og de oplevede at lave store skader på hestenes munde og kæber – i værste fald trak de kæben af led på hesten, eller ligefrem brækkede underkæben. Desperate efter at finde en måde at beskytte deres heste på, ledte de efter en form for stabilisator, der kunne hjælpe med at fordele trykket fra tøjlerne på hele hestens hovede, og ikke blot på den skrøbelige underkæbe. Løsningen blev næsebåndet. Spændt så fast, at det “låste” underkæben mod kraniet, og derfor i langt de fleste tilfælde kunne forhindre skade på kæbe og kæbeled.

Altså blev næsebåndet standardiseret for ikke at skade hesten, når man red i krig.

Nu ved jeg ikke ret meget om moderne krigsførelse.. men jeg kan med sikkerhed sige, at ingen af de ryttere jeg kender og arbejder med, rider i krig på deres heste. Og indtil jeg en dag får en tilsvarende forklaring, som den millitæret kom med, vil jeg hårdnakket påstå, at ALLE kan lære at ride uden næsebånd.

I mit næste blogindlæg vil jeg forklare dig, hvordan næsebånd påvirker hestens krop, læs med her:

Share This

Har du et spørgsmål som ikke er på listen?

Du vil modtage en notifikationsmail når dette spørgsmål er blevet besvaret eller opdateres!

+ = Er du Mennekse eller en Spambot?

%d bloggers like this: